Så har modebosserne fundet på noget nyt igen (det er jo trods alt deres job!). For en gangs skyld har modeverdenen taget de praktiske briller på og er i gang med at forherlige noget så praktisk og brugbart som gummistøvler! Yes, main! Ja ja, min begejstring er lidt stor, men jeg arbejder i en børnehave så jeg bruger allerede en ret stor del af min hverdag i gummistøvler, så hvis nu gummistøvler kunne blive lidt in, ja, så ville det da være en gevinst for mig! Og det er faktisk ved at være in! For i løbet af den sidste måneds tid er både vores egen prinsesser og den britiske hertuginde blevet spottet i netop gummistøvler, og som vi alle ved, når de kendte går med noget, så er det sgu i orden! Hvordan og hvorfor det lige pludseligt er blevet fint med store gummistøvler, det aner jeg ikke, men sådan er modens veje så uforudsigelige. Så hurra for gummistøvlemoden og så håber vi på at den får lov at holde lidt længere tid end de fleste andre modediller, for det er så sjældent vi får lov til at parre det praktiske med det supermoderne.