Brugt Modeltog

Nu har Apples seneste guldæg været på markedet i et par måneder, og der har været blandede meldinger fra brugere og Apple-nørder verden rundt. For det første var mange skuffede over, at det ikke blev til en iPhone 5 frem for en iPhone 4s. Men det har de fleste efterhånden indfundet sig med. Måske fordi 4s’eren rent faktisk er et godt bud på en rigtig god telefon, der er mere end bare en opdatering af 4′eren.
Der er sket flere markante forbedringer i 4s’eren. Blandt andet er der sket store ting med kameraet, der nu er langt skarpere og optager i HD kvalitet. Et af de allerbedste kameraer i nogen telefon lige nu.
Derudover har styresystemet fået en grundig opdatering, så det nu er hurtigere og mere brugervenligt. Der skyldes blandt andet en ny processor, der gør telefonen kraftigere end sin forgænger.
På den anden side har der også været et par klagepunkter. Mange har eksempelvis oplevet problemer med kort batteritid på deres 4s, selvom de ikke bruger den synderligt meget. Det er ikke første gang Apple modtager den slags kritik på deres iPhones.

Nogle gange skal man skifte sin shampoo. Det kan nemlig betyde at man får fedtet hår, hvis man bruger det samme mærke i alt for lang tid.
Sådan lyder en gammel skrøne i hvert fald. Jeg har dog aldrig prøvet at bruge en shampoo i så lang til.
Økologisk shampoo, billig shampoo, den halvdyre eller den dyre. Det er et fedt for mig. Mit hår er alligevel tyndt og slasket, så jeg tror ikke det har den helt store betydning.
Hvis jeg kunne få et ønske til jul, så ville jeg ønske mig noget tykkere hår. Om morgenen kan jeg godt få det til at se nogen lunde pænt ud. Men der er ingen tvivl om, at når vi kommer til aftenen, så er det tyndt og grimt.
Det betyder også, at jeg altid bare sætter mit hår op i en hestehale. Der er ingen grund til at bruge en masse tid på det, når det alligevel bliver klasket i løbet af nul komma fem.
Men sådan er det jo. Man kan ikke få alt hvad man gerne ville have. Derfor må jeg nok leve med tyndt hår.

Alle kan vel huske den lille dreng for Lønneberg. Han var så befriende fræk, og så forstod han at snitte i træ. Man kan sige, at hans bedste ven, var legetøj i træ. Eller det var vel egentlig karlen anton, der var hans bedste ven, men nogle gange, så ville han hellere fjolle rundt med pigerne, og så var det godt, at Emil havde sit værksted, hvor han kunne sidde og snitte sine figurer i træ.
Og når man tænker tilbage, så var det vel egentlig ikke så underligt, at han var blevet ret dygtig med sådan en kniv. For så vidt jeg husker, så var der flere end 100 figurer ude på det værksted.
Det var egentlig mærkeligt, at det var sådan. Eller nok ikke alligevel, for han var ude på skarnstreger, og han havde en livlig fantasi. Så han fandt hele tiden på nye narstreger, og så var han også bare uheldig, selv når han ville gøre noget godt for andre, så endte det også galt, og han måtte en tur ud i værkstedet.
Det var nu en sjov serie, måske man skulle se lidt af den igen.