Sidste år lå sneen så flot i Danmark, og den lå der så længe, at vi kunne komme ud og stå på ski i Danmark.
Derfor pakkede jeg skiudstyr, en madpakke og min kæreste, og så tog vi afsted til Rold Skov for at stå på ski.
Der var desværre ingen lifter ligesom i udlandet, men naturen var flot og turen foregik da også på langrendsski. Så det var lidt hårdere end det slalom som jeg er vant til.
Men sjovt var det, og man fik også et lille sus i maven, når det gik ned ad bakke, så måtte man bare bruge kræfterne på selv at komme op af den næste bakke.
Det var en god dag, og næste dag kunne jeg også mærke i mine arme, ben og balder, at det er god motion at stå på langrend.
Det giver gode muskler og det er virkelig sjovt. Derfor kan man godt ærgre sig lidt over, at der ikke noget oftere er sne i Danmark, så man kan komme ud i naturen og få brugt lidt krafter imens man står på ski og hygger sig!
Archive for oktober, 2011
Vinter i Danmark!
torsdag, oktober 27th, 2011Fri mig for shopping!
onsdag, oktober 26th, 2011Åh, det er ikke tit jeg siger det her, men fri mig for shopping! Jeg er så træt af at shoppe! Ja, det er slet ikke mig at sige sådan noget, men nu har jeg altså nået min grænse (ja, der kan man bare se, jeg har faktisk en grænse når det kommer til shopping). Det er fordi min veninde har slået sit ur i stykker, ved et uheld altså, og derfor skal have indkøbt et nyt. Vi har nu i tre dage kigget på ure i den ene og i den anden og i den tredje butik, og hun aner stadig ikke hvad hun vil have. Vi har set på alt fra skagen ure til omega ure, og hun ved stadig ikke havd type hun er. Personligt har jeg altid været ret betaget af skagen ure og havde nok ikke behøvet at se på andre mærker, men okay fair nok, hvis hun gerne vil sprede sig en smule. Men efter tre dages ure kiggeri, må jeg nok indrømme at jeg ikke gider mere! Problemet er at hun simpelt hen ikke ved hvad hun vil have. Hun har faktisk ikke den fjerneste ide om hvad stil, pris og så videre hun er på udkig efter.
Afvænning efter ferien.
tirsdag, oktober 25th, 2011Når man er på ferie hygger man sig altid lidt eksta. Der bliver købt mere slik og chips. Det er som om man bilder sig ind, at det ikke feder i ferien, og derfor smider man lige en pose ekstra chips i kurven, og derefter finder man et par plader marabou på hylden med chokolade, inden man tager en pakke is, til at køle ned, når sommervejret bliver for hedt.
Alkohol får man også lidt ekstra af. Et par kølige øl til at slukke tørsten, når solen skinner så skønt midt på dagen. En flaske vin eller to til aftensmaden, og så skal en skøn feriedag gerne sluttes af med en kølig dring på terassen. Det er livet og ferie er skønt. Men efter nogle uger, så melder hverdagen sig igen, og så er det tid til at ændre vanerne.
Så kan der blive brug for alkoholafvænning. Sukkertrangen skal også bekæmpes, og det dur ikke, at man fortsætter med, at slukke sulten med en pose chips, inden aftensmaden er klar.
Hvis bikinien skal passe igen næste år, må feriens vaner gemmes væk et lille års tid, inden ferien igen melder sig:-)
Firmajulegaver…
tirsdag, oktober 18th, 2011Jeg har ryddet op i mine ting her de sidste par dage, fordi jeg snart skal flytte. Der er mange ting der bare skal smides ud, men jeg er også stødt på rigtigt mange gamle ting, som jeg helt havde glemt jeg havde. Jeg havde flere kasser med gamle ting gemt af vejen end jeg troede. Tag nu for eksempel den her gamle kasse med firmajulegaver. Den indeholder mange af de firmajulegaver, som jeg har fået igennem tiden. Det er lidt sjovt at se på hvor forskellige firmajulegaver de forskellige arbejdpladser har givet, der er virkelig variation. Den dårligste af gaverne må nok være en kuglepen med logo, som jeg fik på mit første ungdomsjob. Men der er også bedre ting som små vaser, lysestager og den slags. Sandheden er jo selvfølgelig at de bedste firmajulegaver jeg har fået slet ikke er i den kasse, for de firmajulegaver, jeg kunne bruge brugte jeg jo. Jeg tror den bedste firmajulegave jeg nogensinde har fået var et spaophold for to. Det var bare ren luksus, og jeg kan huske at jeg virkeligt følte mig som noget særligt, selvom alle de andre medarbejdere jo havde fået det samme.
Hvordan bliver vejret?
søndag, oktober 16th, 2011Der er rigtig mange, som spørger, hvordan vejret bliver.
Jeg ved egentlig ikke, hvorfor de spørger om det. Dem der spørger er turister, og jeg ved ikke altid om det er fordi at de skal ud og sejle i kano på Uggerby Å, at de spørger så meget til det vejr.
For det er faktisk ofte sådan, at de vil selvfølgelig helst have at der er godt vejr, fordi de er på ferie. Men selvom jeg siger, at der kommer regn og blæst, så er de egentlig også meget glade for det.
Derudover kan man også undre sig, fordi at de kan vel se, hvordan vejret er.
Danmark har ikke så omskifteligt vejr, at det skifter fra den ene time til den anden.
Ofte er der blæsende i hvert fald i en dag, og derfor er der ikke så meget, der ændrer sig fra klokken n i om morgenen og så til klokken 12 om middagen. Men sød som jeg er, så svarer jeg dem selvfølgelig rigtig pænt hver gang, og smiler ekstra bredt, når nu det er at der bliver dårligt vejr, så de ikke tror at det er så skidt endda.
Ingen tatoo til mig!
fredag, oktober 7th, 2011Jeg skal aldrig have lavet en tatovering. Det er der to grunde til. For det første er jeg virkelig bange for nåle. Jeg får det dårligt, hver gang jeg skal til lægen, og da jeg var mindre sparkede jeg lægen i maven fordi han skulle stikke mig. Jeg ved godt det ikke gør specielt ondt, men det er bare tanken, der gør mig så bange.
Den anden grund er, at jeg ikke har lyst til at ende som en rynket rosin, med en tatovering, der er falmet og grim.
Det kan nemlig godt være, at man er smuk og sexet med en tatovering når man er tyve år gammel. Måske også når man er tredive år. Men når man bliver fyrre, tror jeg ikke længere, det er helt så flot længere, og når man bliver halvtreds begynder, det at se virkelig billigt ud. Når man så bliver tres, så er det virkelig grimt, og når man når halvfjerds, så er tatoveringen uden tvivl fyldt med revner på grund af kroppens mange rynker.
Selvfølgelig kan man fjerne tatoveringer inden det bliver så slemt, men det er altså en dyr og besværlig affære, så derfor er min helt klare holdning, at jeg ingen skal have.
En drøm!
fredag, oktober 7th, 2011Da min veninde skulle flytte hjemmefra første gang, havde hun en drøm om, hvordan hendes lejlighed skulle se ud.
HUn ville have nye møbler i et rustikt design. Så hun købte brune tunge sofaer. De var nye, men de kunne også godt se ud, som om de var gamle. Deruover købte hun mørke træmøbler. HUn købte helt mørke maghonimøbler. Det var blandt andet en skænk, som stod under fjernsynet, og inde i skænken havde hun så video og dvd og diverse film. Derudover var der også et stort og tungt sofabord, og der var et spisebord i rigtig gammel stil. Dertil var der stole med hvidt betræk og som prikken over i’et hang der en lysekrone over spisebordet. Det så rigtig godt ud, og ind imellem havde hun også købt ting, der var gamle og havde sat dem i stand.
Men efter et stykke tid blev hun træt af de tunge møbler. Så de blev skiftet ud med nogle lyse og lette møbler, da hun flyttede næste gang.
Heldigvis er hun en handelsmand, så hun fik solgt de gamle møbler, så det var ikke sådan at hun mistede en masse penge på hendes stilændring.
Naboen ER hjemme!
onsdag, oktober 5th, 2011Når man bor i lejlighed kan man ikke undgå at følge med i naboens liv. Det kan være både frivilligt fordi man er gode venner, men det kan også være ufrivilligt ved at man bliver generet af deres larm.
Jeg kan ofte blive irriteret på mine naboer. Men der hvor jeg bor nu, er det meget begrænset, hvad jeg hører til dem. Det eneste er faktisk, at overboens telefon nogen gange ligger på gulvet, og så kan jeg høre når den ringer, fordi den har vibrator. Og en sjælden gang spiller min nabo høj musik. Men det er kun så højt at det generer i stuen, når jeg går ind i soveværelset, er der altid ro.
Derimod har jeg engang boet under en flok elefanter. Det var et helvede. De trampede rundt i døgnets 24 timer. Sådan føltes det i hvert fald. De trampede når jeg gik i seng, og de vækkede mig med tramp igen om morgenen. Et andet sted, havde naboen tilsyneladende sit fjernsyn op ad væggen ind til mit soveværelse. Det var heller ikke altid sjovt.
Derfor er det også ekstra dejligt, når man har rolige naboer, der ikke generer.
Forkælelse!
onsdag, oktober 5th, 2011Alle forældre forkæler deres børn. Det er bare forskelligt, hvordan det foregår. Mine forældre giver os ikke så meget i hverdagen. De vil selvfølgelig altid hjælpe os, og står altid til rådighed, men de har aldrig givet os penge eller gaver uden grund. Derimod inviterer de os på ferie næsten hvert år. Det er dejligt. De arbejder meget om sommeren, så vi tager altid afsted om vinteren, og så går turen enten på skiferie ellers tager vi afsted mod varmen. Det er skønt. Jeg kan godt lide at være på ferie med mine forældre. Så kan man bare koble helt fra, for de sørger for det hele. Og samtidig får man en masse gode oplevelser. Derfor er jeg også evigt taknemmelig for, at mine forældre inviterer på tur hver vinter. Hvis der kommer en tur i år, håber jeg, at turen bliver til et varmt sted, for sommeren har ikke budt på meget varme.
Andre bliver forkælet i hverdagen. En jeg kender får mange gaver af sine forældre, og mangler hun printerpapir eller blækpatroner, så får hun det af sine forældre. Det skal jeg selv sørge for. Til gengæld bliver hun ikke inviteret på ferie af sine forældre.
Av min fod!
tirsdag, oktober 4th, 2011Her forleden dag skulle jeg hjælpe min kære moder og fader med deres nye indkørsel og garageport. Den har været længe undervejs, for det er ikke sådan med noget, når far er ved at blive gammel (hvilket nogle gange skræmmer mig helt vildt!), og mor bare generelt ikke arbejder ret lang tid ad gangen, førend hun har brug for en rygepause. Således bliver vi, de unge og friske, lempet lige så stille ind på arbejdsmarkedet og overtager især de jobs, der er hårde for fysikken. Nu var det her bare en lille hjemlig opgave, som de forfløjne unger var hjemkaldt for at hjælpe til med, så det var slet ikke så slemt igen. Men vi lagde altså betonfliser i indkørslen og malede garage. Og vi var såmænd godt i gang, da jeg afbrød festlighederne med et skrig af en anden verden, da jeg tabte en betonflise 30×30 nedover min fod – og jeg havde jo sandaler på i anledningen af sommeren, og det var med til at gøre, at jeg virkelig fik betonflisen af mærke! Så var det ellers afsted til skadestuen med ordentlig fart på, så vi ikke risikerede at noget skulle amputeres altså! Så var det rart nok at være i nærheden af sine forældre, jo.