Brugt Modeltog

Er valg af bil et udtryk for personlighed? Udfra debatter og snakke omkring de forskellige bilmærker, og hvad de efter sigende signalerer, må svaret jo i grunden være ja. Dog hører jeg alligevel, at familiefædre går på et, efter deres mening, kedeligt kompromis når der skal handles ny vogn hvor alle familiemedlemmer kan være i. At en Berlingo er deprimerende for dem, for selvom de kan have alle ungerne med, så er det faktisk en stor, blæret og upraktisk Audi han drømmer om. Foruden Ferrarien selvfølgelig, men der er også en økonomisk forhindring der dræber drømmen. Men det lader jo så til, at mænd undertrykker deres maskulinitet, ved for en periode at opgive tanker og drømme om en rigtig herrevogn. Her vil de fleste kvinder måske indskyde, at sådan er præmisserne når man stifter familie, og dermed være mere tilbøjelige til at være den rationelle i den sammenhæng. Men kvinder går nu ikke helt fri fra drømmen om noget unikt og individuelt når det gælder ønsker om en bil der er valgt efter personlig smag. Mødre der er vant til den omtalte Berlingo, ville hvis de selv skulle vælge hvad de gerne ville køre byen tynd i, en lille vaks Fiat eller en farverig Beetle. Her føler de sig jo netop ultrafeminine og godt kørende.

Hvad er det bedste sportstøj efter din mening? Hvad føler du dig bedst tilpas i, når du træner? Er det det dyreste og mest avancerede sportstøj indkøbt under kyndig vejledning i en sportsbutik eller er det en gammel t-shirt og et par shorts fra h&m? Personligt synes jeg det er op til den enkelte og afhængig af sporten. Når jeg dyrker yoga synes jeg blødt, og lidt dyrere, tøj indkøbt særligt til yoga er mest behageligt, da der skal være fuld bevægelighed og varme nok. Når det er styrketræning jeg dyrker, så har jeg det egentligt bedst i et par gamle shorts og en tynd tanktop, hvor jeg kan svede løs uden at stoffet klistrer eller bliver ulækkert. Generelt skal man ikke bare bruge en masse penge på sportstøj, synes jeg. Man skal hellere bare tage det på, der er mest behageligt. Sportstøj skal ikke bidrage til vores træning, men heller ikke være i vejen for den. Hvis man løber kan man godt investere i noget dyrt, avanceret tøj, fordi det giver mening i forhold til vejrforhold. Men hvis man bare skal ned og svede i træningscenteret, så er den gamle t-shirt altså præcis lige så velegnet.

Det er ikke altid let med børnepasning. Pædagogerne er nogle gange trætte af, at det altid er dem, der skal opdrage på børnene. De føler hele tiden, at børnene søger grænser, og de er ikke i tvivl om, at det er fordi forældrene ikke forstår at sætte nogle linjer for, hvad man må og hvad man ikke må.
Det er forældrene dog næppe enige i. De mener nok, at de selv opdrager deres børn, men de gør det måske ikke på et niveau, som pædagogerne er tilfredse med. Men mange af dem gør deres bedste. Nogle pædagoger mener heller ikke, at forældrene bruger nok tid med børnene. De mener, at forældrene bør hente deres børn så hurtigt som muligt, og ikke vente til i sidste øjeblik, så børnene kan sidde, som de sidste der er tilbage i børnehaven, lige inden lukketid.
Men for nogle forældre, er det bare ikke muligt at hente børnene før. De har måske arbejdstider, der gør, at det er umuligt at hente børnene tidligere eller de har lang transport, og derfor kan børnene først blive hentet i sidste øjeblik.
Formentlig gør begge parter deres bedste. Det tror jeg de gør.

Jeg var hjemme ved min oldemor for nylig sammen med min jævnaldrende kusine, som er som en søster for mig. Min oldemor bor i et meget hyggeligt skævt lille hus med en kæmpe frugthave og masser af rosenbede. Som barn var haven det mest fantastiske sted at lege, den satte virkelig gang i fantasien. Vi sad så og fik en kop kaffe og min oldemors hjemmelavede pæretærte (umm) mens vi kiggede i gamle fotoalbummer, og der var så det her billede af min kusine og jeg ude i bryggerset. Vi var vel omkring en 6-7 år og begge iført alt for store forklæder mens vi legede med det legekøkken, som min oldefar havde installeret i bryggerset. Jeg havde helt glemt det gamle legekøkken, men nu hvor jeg så billederne kunne jeg jo sagtens huske det, for hold da fast, hvor har vi bare haft mange sjove timer i det legekøkken, min kusine og jeg. Vi kunne stå timevis (eller måske endda dagevis) i det legekøkken og lege at vi kokkererede de fineste gourmetretter. Desværre eksisterer det gamle legekøkken ikke mere, det er for længst blevet kasseret, så vi må investere i et nyt, hvis vores egen børn engang skal have glæde af et legekøkken.